End ikke denne gang

Delta2022-10-16T20:14:31+02:00

Tiden var ny, og det gjaldt de andre. Eller, således var det for mig.

Længe havde jeg håbet, at dette ikke ville ende som før – at jeg havde en chance.

Foran stod jeg, ventende på den nye start – den nye tid.

En trådte nærmere, for de havde det ligeledes, og sammen drog vi ind.

Men vi skulle hver vores vej, og måtte begge tage afsked.

Vores veje ville nok mødes, men dette var ikke til at sige.

Jeg mødte de andre, men mærkede det ikke med det samme; ikke på samme måde.

Mærkede ikke det, jeg havde det foregående år.

Dagene gik, og alle faldt på plads.

Alle på nær mig, der aldrig passede ind.

Jeg mærkede det, men endnu ikke på samme måde.

Måske ville dette være en ny tid – et nyt liv.

En åbnede op for mig, og jeg åbnede op for dem.

Vi havde kun kendt hinanden kort, men lærte mere nu.

Dage bliver til uger, og vi skulle nu samles – alle os.

Det var nyt for mig, men jeg håbede på det bedste.

Foran stod jeg, ventende på at komme videre – igennem mængden.

Og imødekommet blev jeg – af netop den samme, som på den første dag.

Men de forsvandt, og der stod jeg nu alene.

Jeg fandt de andre – dem, jeg hørte til – men de så ikke noget i mig.

Atter vidste jeg ingen vej.

Jeg ledte og ledte, i evigheder, efter den første; den mulige.

Og i sidste ende blev de fundet, og der stod vi, sammen.

Var dette den nye tid; det nye liv?

Men intet varer evigt, hverken heller dette.

For de vendte sig bort og tog en anden.

Hvad skulle jeg gøre?

Hvad ville være det rigtige?

Jeg stod der, perpleks, målløs, som stukket.

Stukket i hjertet.

Jeg samlede mig og fortsatte.

Der måtte være en anden.

For jeg følte noget.

Følte noget for nogen.

Jeg gik og gik, ledte oppe og nede.

Ledte efter en ny mulighed.

Der var mørkt og utydeligt, men jeg fortsatte alligevel.

Det skulle være det hele værd.

For jeg følte noget for nogen.

Trods, at de nok ikke følte noget for mig.

Og i sidste fald, sidste ende, fandt jeg dem.

Nu var tiden kommet, der skulle handles nu.

Men da jeg så dem, så så jeg nogen.

For de havde også fundet nogen, fundet en anden.

Tiden ville være som før: Anden start, men samme slutning.

Og idet vidste jeg, at mørket ville ikke lyses op – end ikke denne gang.