<!DOCTYPE html>
<html lang="da">
<!--#include virtual="/include/head.shtml"-->
<body>
<!--#include virtual="/include/pghdr.shtml"-->
<div class="content">
<p class="pageTitle">Skrifter</p>
<div class="section">
<p class="large">Gør øjeblikket væsentligt</p>
<p class="small"><span class="data">Delta</span><span class="data">2021-05-16T14:20+02:00</span></p>
<p class="small">Ifm. fremstilling af essay i dansk. Uden orig. opsætning.</p>
<p class="small">7</p>
<p>Anslag - 0</p>
<p>Øjeblikket er nuet. Øjeblikket er uundvigeligt - det kan ikke fraskrives. Det ligger i propriet. Øjeblikket skal gøres væsentligt. Hvordan? Hvi? <i>Væsentligt</i> defineres hvorledes?</p>
<br />
<p>Indledning - 1</p>
<p>Somme mennesker ville ønske at være til gilder konstant: nu og altid. Liden parti af totaliteten ønsker en ny bil, spillekonsol, telefon, noget tilsvarende (eller helt andet?). Selv med ét ønske imødekommet, atypisk er det tilfredsstillende, kanske kortvarigt. Grådighed er endemisk hos menneskeheden, bevares, men det er ikke afsættet denne gang. Principielt, så er en universal lyst ikke eksisterende; menneskets natur er at være unik. En vældig kendt sætning, <i>Carpe diem</i>, udfordre en til at gribe dagen, men ikke hvorledes. Hvorledes opleves dagen, og dens forlænget forstand, livet, fuldendt? Oplevelser er bemærkelsesværdigt vigtige, men des vigtigere er at vide hvordan de skal eksekveres. Er de ikke mage?</p>
<br />
<p>Oplevelser - 2</p>
<p>Et eksempel, som jeg vil benytte i <b>øjeblikket</b>, er nattelivets gilder: oplevelser får man, uden tvivl. Hvad spenderes i sidstnævnt tilfælde for at opnå sidstnævnt oplevelse? En mangfoldig mængde indtager påvirkende, tilvænnende stoffer, eventuelt mere end blot så, altså, i den forstand, at der befindes yderligere problematikker. Dette udføres i hændeligt malign kvanta. Foreteelser som så er såre kortsigtet; endeløse spiraler, oftest omsat til virkelig grundet så foreteelser, forårsager kun en dykkende livskvalitet. Ophørelse af så spiraler kan defineres som uoverensstemmelsen mellem livet og døden; vedbliver man, så er dødens indtræden givetvis. Mange afslutter deres dage i en spiral som beskrevet, og indfinder sig desværre aldrig ude af dem.</p>
<br />
<p>Varsomhed & Forpligtigelser - 3</p>
<p>Moralen ved forekommende tekst er, at varsomhed har en megen stor betydning. Ydermere, så skal det balanceres. For varsom, og en selv vil befinde sig isoleret. Modsat er ens ende. Det er også betydningsfuldt, at tænke på sine nære, og specifikt sine kære. Muligvis forpligtende. Hvad ville De gøre, hvis, at Deres kære begivede sig ud i en situation som beskrevet? Ville De ikke være bekymret, og ville De ikke prøve at forhindre det, både for Deres, men også deres skyld? Så fald Deres interesse er lig nul, så er De ikke menneskelig; det er menneskets natur at være unik, men ikke i et omfang der kan invalid gøre andre, der blot er i den forkerte beliggenhed, det forkerte tidspunkt.</p>
<br />
<p><span>Ytring - 4</span></p>
<p>Hvordan kan man opleve livet fuldendt, gøre øjeblikket væsentligt, uden at totalt ruinere sin fremtid? Ud fra personlig erfaring kan jeg se, at det er vigtigt, at kunne udtrykke sig selv. Folk udtrykker sig på forskellige måder: det kunne eventuelt være igennem håndværk, kunst, musik, skuespil, og endda tekster. Primært konstaterer jeg, at folk er sjælegladere når, at de kan ytre sig selv. At skulle opdæmme passioner, er en ilde ting. At kunne komme ud med dem, er et grundlæggende behov for mennesker. Dog, så er det ikke enhver, der ønsker at ytre sig. Nogle mennesker er bekymret for, hvad andre mener om værkerne: folk, der har et dårligt selvværd. Man skal derved huske, at andres mening ikke er alt. At prøve sit bedste er talentets liv. Indsats er nødvendig, virtuositeten stagnere hurtigt uden, og man vil fremgå som en dosmer og en dåre. Ikke er alle er født med høj egnethed, men det retfærdiggører ikke at være dvaskt.</p>
<br />
<p>Fornøjelse - 5</p>
<p>Livet er mere end skabelse - det er også nydelse. Nyd andres kreationer, og giv plads til dit selv. Gåture er undervurderet. De beroligende solnedgange om aftenen er også undervurderet. I essayet <i>Glæden ved strandkanter</i>, beskriver essayisten deres personlige bånd med strandkanterne og deres (strandkanternes) afstressende, beroligende og nostalgiske natur. Jeg har det delvist på samme måde, dog måske ikke helt med strandkanter. Strandkanter er nice, især deres solnedgange. Just tykkes jeg at ikke få sand i skoene; ubekvemt er jeg i tilfælde som så. For mig korrelerer marker kanhænde med strandkanter for essayisten helt. Nok så, så kunne alle betegnelser af strandkanter erstattes med mindre skove eller marker, og det ville overordnet set være validt for mig indenfor en reel grænse. Sjældent har jeg blot periferisk negative oplevelser i mine ture - der er ikke plads til det. Det er ikke ækvivalent med, at det forhandler sig lige så hos andre. Alligevel husk: undervurder ikke naturen.</p>
<br />
<p>Selskab - 6</p>
<p>Mennesket er et socialt dyr. Gennem adskillige årtusinder har vi, som en race, vænnet os til at være sammen med andre. Dette medfører logisk, at vi har et indre behov for at være i fællesskab med andre individer. Nu og da har man et hang for afsondrethed, bevares. Hvad jeg vil frem til er følgende spørgsmål: hvorfor gør øjeblikket væsentligt… alene? Hvorfor ikke gør det i selskab med andre. For exceptionelt mange er dette blot <i>den manglende brik</i> i deres liv. Nøglen til tomheden, som ellers er gådefuld. Introverte er kontrære med dette, men har de mon mødt den helt rigtige endnu? Byggende på tidligere kapitel er følgende sætning: folk, der ikke har oplevet et rendezvous, kan ikke dikterer, hvorledes rendezvouser er.</p>
<br />
<p>Finale - 7</p>
<p>Som skrevet tidligere, så er menneskets natur at være unik. Punkterne betegnet her er ikke almengyldige. Som modtræk funktionerer de fænomenalt som entré. Kun De kender Dem bedst, men læs mine ord, inklusiv lyrikken, som jeg interesserer mig for, i bunden.</p>
<p>Grib dagen</p>
<br />
<p><i>Vor tid, progressiv og regressiv, er vor. Thi definerer den ejermanden. Præget af vor selv, omendskønt vor næste, vorherre bevares, dens tilstand er stedse ajour.</i></p>
</div>
</div>
<!--#include virtual="/include/pgftr.shtml"-->
</body>
</html>
