Latin
Grammatik
| Sætningsled | Tegn |
|---|---|
| Subjekt | × |
| Subjektsprædikat | ⊗ |
| Direkte objekt | △ |
| Indirekte objekt | □ |
| Verballed | ○ |
| Adverbialled | ﹏ |
I modsætning til sprog som dansk, fransk og tysk, så har latin ikke nogen formele regler for rækkefølgen af de forskellige sætningsled. Til gengæld, så har sproget i stedet et system af kasus (fald), hvori sætningens substantiver, pronominer og adjektiver bøjes ud fra deres sætningsled (se deklination).
Romertal
Romertal er den primære måde at udtrykke tal i latin, samt andre europæiske sprog op til skiftet til arabertal. Romertal bruger tegn fra det latinske alfabet til at udtrykke værdier. Det bruger ikke cifre (i modsætning til arabertal).
| Tegn | Værdi |
|---|---|
| N † | 0 |
| I | 1 |
| V | 5 |
| X | 10 |
| L | 50 |
| C | 100 |
| D | 500 |
| M | 1000 |
† Per konventien, fra ordet "nulla".
For at udtrykke talværdier uden et tilsvarende tegn, så opstiller man dem som en kombination af tegn. Skriver man et mindre tegn (lige) før et større, så trækkes det mindre fra det større. Står det største først, så lægges de sammen.
For eksempel, så bliver fire (4) til IV (5−1), og seks (6) bliver til VI (5+1). I nogle traditioner bruger man ikke subtration, og i således en ville fire blive til IIII (1+1+1+1).
Konjugation
| Indicativus | ||||
|---|---|---|---|---|
| Āctīvus | Passīvum | |||
| Singulāris | Plūrālis | Singulāris | Plūrālis | |
| Praesens | ||||
| Prīmus | am |
amā mus | am |
amā mur |
| Alius | amā s | amā tis | amā ris | amā minī |
| Tertius | amā t | ama nt | amā tur | ama ntur |
| Praeteritum | ||||
| Prīmus | amā bam | amā bāmus | amā bar | amā bāmur |
| Alius | amā bās | amā bātis | amā bāris | amā bāminī |
| Tertius | amā bat | amā bant | amā bātur | amā bantur |
| Futūrum | ||||
| Prīmus | amā bō | amā imus | amā bor | amā bimur |
| Alius | amā bis | amā bitis | amā beris | amā biminī |
| Tertius | amā bit | amā bunt | amā bitur | amā buntur |
| Imperandī | |
|---|---|
| Āctīvus | |
| Singulāris | Plūrālis |
| Praesens | |
| amā | amā te |
| Futurum | |
| amā tō | amā tōte |
Deklination
| Kasus | Sætningsled |
|---|---|
| Nominativ (nævnefald) | Subjekt |
| Vokativ | |
| Akkusativ (genstandsfald) | Direkte objekt (el. adverbialled ved præp.) |
| Genitiv (ejefald) | |
| Dativ (hensynsfald) | Indirekte objekt |
| Ablativ | Adverbialled |
| f1 | m2 | n2 | mf3 | |
|---|---|---|---|---|
| Singulāris | ||||
| Nōminātīvus | regin a | serv us | castell um | rex |
| Vocātīvus | regin a | serv e | castell um | rex |
| Accūsātīvus | regin am | serv um | castell um | rex em |
| Genetīvus | regin ae | serv ī | castell ī | rex is |
| Datīvus | regin ae | serv ō | castell ō | rex ī |
| Ablātīvus | regin ā | serv ō | castell ō | rex e |
| Plūrālis | ||||
| Nōminātīvus | regin ae | serv ī | castell a | rex ēs |
| Vocātīvus | regin ae | serv ī | castell a | rex ēs |
| Accūsātīvus | regin ās | serv ōs | castell a | rex ēs |
| Genetīvus | regin ārum | serv ōrum | castell ōrum | rex um |
| Datīvus | regin īs | serv īs | castell īs | rex ibus |
| Ablātīvus | regin īs | serv īs | castell īs | rex ibus |
Nogle substantiver (f.eks. vīrus) er uregelmæssige i henhold til de tidligere regler. Følgende er et skema over disse (endelser i kursiv er uregelmæssige):
| Singulāris | ||
|---|---|---|
| Nōminātīvus | de us | vīr us |
| Vocātīvus | de us | vīr us |
| Accūsātīvus | de um | vīr us |
| Genetīvus | de ī | vīr ī |
| Datīvus | de ō | vīr ō |
| Ablātīvus | de ō | vīr ō |
| Plūrālis | ||
| Nōminātīvus | de ī | vīr a |
| Vocātīvus | de ī | vīr a |
| Accūsātīvus | de ōs | vīr a |
| Genetīvus | de ōrum | vīr ōrum |
| Datīvus | de īs | vīr īs |
| Ablātīvus | de īs | vīr īs |
Gloseliste
aedificō vb. jeg bygger, jeg opfører
alpha sb. f1 det første bogstav af det græske alfabet
amō vb. jeg elsker, jeg holder af
arx sb. f3 borg, fort, fæstning
cancer sb. m2 krebs, kræft, tumor
canis sb. mf3 hund
castellum sb. n2 borg, palads
centrum sb. n2 centrum, midte
contra (akk) præp. imod, mod
creō vb. jeg skaber
cum adv. med
Dānia prop. f1 Danmark
dominus sb. m2 herre (religion), hersker, kejser
egō pron. jeg
epistola sb. f1 brev
ex (abl) præp. fra
faciō vb. jeg gør
femina sb. f1 kone, kvinde
fleō vb. jeg græder, jeg tuder
Hafnia prop. f1 København
habeō vb. jeg har
hic adj. f1mn2 denne/dette
hic pron. f1mn2 denne/dette
in (abl/akk) præp. i/på (m. abl, som m. akk)
īnstituō vb. jeg etablerer
Juppiter prop. m3 (guden el. planeten) Jupiter
Lia prop. f1 egenavn: første kone af Jakob
Lūna prop. f1 Luna (personificeringen af månen), månen
lūna sb. f1 måne
lyra sb. f1 lyre
magnus adj. f1mn2 stor, storartet
Mārs prop. m3 herre (religion), hersker, kejser
medicīna sb. f1 medicin
Mercurius prop. m2 (guden el. planeten) Merkur
mercurius sb. m2 kviksølv
mīles sb. m3 ridder, soldat
Neptūnus prop. m2 (guden el. planeten) Neptun
nōminātīvus adj. f1mn2 nominativ
oppidum sb. n2 by
praenūntiō vb. jeg annoncerer, jeg forudser
puella sb. f1 (ung) pige
puer sb. m2 dreng, knægt, ungkarl
rēgīna sb. f1 dronning
rēx sb. m3 konge
scrībō konj. men
sed konj. men
servus sb. m2 slave(gjort), træl
Sāturnus prop. m2 (guden el. planeten) Saturn
Sōl prop. m3 Solen (el. guden af)
stēlla sb. f1 stjerne
sum vb. jeg er
taurus sb. m2 tyr
Ūranus prop. m2 (guden el. planeten) Uranus
urbs sb. f3 (stor) by, Rom (byen) el. blot hovedstaden
Venus prop. m2 (guden el. planeten) Venus